Underviser du i 7. eller 8. klasse, og vil du give dine elever nye vinkler på de fag, du underviser dem i?

Book et kursus eller forløb på en af valgfagsværksteder, og giv  dine elever muligheden for at opleve deres grundskole fag eller valgfag på nye og anderledes måder.

Valgfagsværksteder
På EUC Nordvestsjælland tilbyder vi fra skoleåret 2020/21 valgfagsværksteder, hvor man som hel klasse kan komme og opleve ens grundskole fag fra en ny vinkel. Det kan fx være på “Madkemisk værksted,” hvor frugt og grønt undersøges med kemiske metoder, og hvor der ses på hvordan farve og duft påvirker smagsoplevelsen. I dette valgfagsværksted vil eleverne arbejde med fagene hjemmekundskab, biologi og fysik/kemi med fokus på et bestemt emne og dermed se fagene fra en ny vinkel.

Værkstedsundervisning på EUC Nordvestsjælland
Vi har forskellige kurser og værkstedsforløb, og de relaterer sig alle til forskellige fag, eleverne i 7. eller 8. klasse allerede har i skolen.

Vi har valgfagsværksteder på vores afdeling på Absalonsvej i Holbæk og på vores to gymnasier, Slotshaven Gymnasium i Holbæk og Allikelund Gymnasium i Kalundborg.

Ud fra hvert valgfagsværksted kan man se, hvor værkstedet tilbydes henne, og hvor eleverne derfor kommer til at have undervisning. Hvis vi tager Madkemisk værksted fra eksemplet foroven tilbydes dette på Slotshaven Gymnasium og Allikelund Gymnasium.

Vores forskellige valgfagsværksteder
Hele vores udvalg af valgfagsværksteder, og hvor de tilbydes henne kan ses ved at trykke på folderen forneden:

Booking
Du kan booke et kursus eller et værkstedsforløb hos os ved at skrive til den ansvarlige, hvor kurset eller forløbet tilbydes.

  • På Allikelund Gymnasium kan du kontakte rektor Karen Marie Christensen på kac@eucnvs.dk
  • På EUC Nordvestsjællands afdeling på Absalonsvej i Holbæk kan du kontakte uddannelsesleder Søren Rothmann på sro@eucnvs.dk for de business relaterede forløb, og for de teknisk relaterede forløb kan du kontakte Charlotte Madsen på chma@eucnvs.dk 
  • På Slotshaven Gymnasium kan du kontakte rektor Katrine Juul på kaju@eucnvs.dk

Generelt info