Vi har regionens bedste smedelærling

Til regionsmesterskaberne for klejnesmede på TEC i Ballerup var der 12 smedlærlinge, der deltog fra 6 forskellige erhvervsskoler. De 6 skoler, der var repræsenteret, var Roskilde Tekniske Skole, EUC Nordvestsjælland, ZBC – Slagelse, EUC Sjælland, CELF – Nykøbing og Campus Bornholm.

Alle 12 smedelærlinge kæmpede hårdt om titlen som region Sjællands bedste smedlærling og en plads til DM i Skills 2020 i Bellacentret i København.

For at kunne kalde sig for regionens absolut bedste smedelærling skulle eleverne først udmærke sig i følgende processer:

  • Proces 111 Elektrodesvejsning – Stående kantsøm i 10 mm plade, samt stumpsøm Y-fuge i 10 mm
  • Proces 135 MAG svejsning – Kantsømme i 2.6-10 mm og stumpsøm V-fuge i 2 mm plade
  • Proces 141 TIG svejsning – Stående kantsømme i 2-5 mm og stumpsøm V-fuge i 2,6 mm rør samt stumpsøm i 2 mm plade
  • Tegningsforståelse og opmærkningsteknik
  • Valsning af plade i 2 mm plade (radius 395) samt profilvalsning af ø 26,9 rør (radius 474) Valseskabeloner bliver stillet til rådighed
  • Flammeskæring i 10 mm plade, både lige snit og med huller/cirkelslag
  • CNC kantpresse 2 mm plade. Der vil være mulighed for hjælp fra en lærer
  • Slib af TIG stumpsøm, til plan overflade
  • Strækning/afspænding af stumpsøm i 2 mm plade
  • Afkortning på maskinsaks og båndsav samt med vinkelsliber/skæreskive
  • Boring på søjleboremaskine
  • Afrensning og finish

Det var der én elev, der i allerhøjeste grad gjorde – nemlig Elias Juhl-Laugesen, som er elev på EUC Nordvestsjælland og lærling i firmaet EuroMilling A/S i Tølløse.

Skolen ønsker Elias stort tillykke med den flotte titel som regionens bedste smedelærling. Og vi glæder os til følge ham ved DM i Skills 16.-18. januar 2020.

På billedet, fra venstre, ses Elias Juhl-Laugesen og hans faglærer Svenn Thunøe.

2019-10-21T09:42:20+00:0017 oktober, 2019|