Vikar til elevadministration

Vikar til elevadministration2019-09-09T13:14:56+00:00

Medarbejder til elevadministration i Holbæk

På EUC Nordvestsjælland søger vi en medarbejder til et vikariat med ansættelse hurtigst muligt og til 1. juli 2020 – med mulighed for forlængelse.

Dine opgaver bliver administration af grund- og hovedforløb på erhvervsuddannelserne: fra optag af elever, daglig elevadministration og planlægning af eksamen til udskrivning af beviser.

Vi er en politisk styret organisation, så der sker ofte ændringer, som påvirker det administrative arbejde. Det er derfor vigtigt, at du har et åbent sind for forandringer og arbejder positivt med udvikling af jobbet.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet inden for kontorfaget
  • Har erfaring med EASY-A og Office-pakken
  • Arbejder struktureret og har overblik
  • Er positivt indstillet og serviceminded

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads og opgaver med udfordringer – i vores administration søger vi hele tiden at forbedre de administrative procedurer, så du skal have blik for helheden og samtidig at have styr på de små detaljer
  • Selvstændigt arbejde, hvor det samtidig er vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige kollegaer
  • Flekstid, som naturligvis koordineres med kontorets åbningstid og nærmeste kolleger
  • Et godt socialt miljø – både på afdelingen og samlet på skolen

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst

Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!